8. årgang på Blåbjerggårdskolen i Esbjerg blogger

Posts tagged ‘EUC vest’

Brobygning på Teknisk Skole

I denne uge har jeg, sammen med resten af min overgang fra Blåbjerggårdskolen, været i brobygning på forskellige uddannelsesinstitutioner, som er aktuelle efter folkeskolen. Personligt har jeg været på HTX, EUC Vest og på STX, EG – her vil jeg dog fokusere på HTX, hvor jeg var mandag og tirsdag. Vi startede mandag med at mødes i Teknodromen. Teknodromen er et stort åbent område, hvor alt mellem loft og gulv, inkluderende mellemliggende etager, er blevet skåret væk, sådan at man, som sagt, har et stort åbent område med masser af plads i alle dimensioner. Der blev vi budt velkommen af Rektor Lars Henry Andersen, og to lærere, som vi følger rundt på rundvisning i to grupper. Derefter skal vi have undervisning ved vores rundviser, i min gruppes tilfælde med Peter, som blandt andet underviser i teknologi. I teknologi skulle vi så designe en postkasse, som skulle opfylde nogle krav: Den skulle være lovlig efterden nye lov om hvor postkasser skal sidde, dens design skulle passe til huset, og den skulle have visuelt indikation om der var post i den eller ej. Derefter skulle vi have matematik, hvor vi skulle beregne de mest materialeeffektive mål for vores postkasse. Tirsdag startede vi dagen med brainstorm i dansk omkring billedsprog. Derefter kom kemi, som, efter min mening, var det mest interessante, da vi der skulle en blanding som kunne fremhæve rust. Det sker ved at blande agar, kaliumhexacyanoferrat og noget som bliver rødt ved pH-værdier over 8,4, hvis navn jeg tror er phenolsulfonphthalein, i demineraliseret vand. Dette gør så at områder med rust bliver blå, og after lidt tid stivner det. Til sidst i biologi var i ude i det grønne, hvor vi snakkede om respiration og om, hvorfor træerne taber deres blade om vinteren. Efter dette korte forløb har jeg sådan set besluttet mig; jeg skal som det ser ud for øjeblikket, studere fysik på HTX.

Tag-cloud

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.