8. årgang på Blåbjerggårdskolen i Esbjerg blogger

Archive for the ‘Min vinterferie’ Category

Skiferie i Pec.

I min vinterferie var jeg på skiferie i Tjekkiet med Fanø Ungdomsklub. Vi skulle køre i bus for at komme derned, så det var en lang nat. Vi boede i en by der hedder Pec. Det var først meningen at vi skulle bo på et hotel der hedder Corso, men åbenbart havde hotelejerne valgt at overbooke hotellet, så vi blev fordelt på tre andre hoteller. Jeg kom på hotel med alle mine gode venner, så det passede mig perfekt. Det værelse jeg boede på var nok et af de bedste værelser, efter min mening i hvert fald, vi boede 5 piger på et 7-mandsværelse, så der var masser af plads til vores kufferter og alt vores rod.
Bortset fra at vandet i bruserne var kolde af og til, at morgenmaden var lidt kedelig, og at der var problemer med et af værelserne, synes jeg at hotellet var superhyggeligt. Pec er en lille men rigtig hyggelig by. Vi stod på ski hver dag, så vi skulle tidligt op hver eneste dag, og ja bare lige for at give jer en idé om hvad jeg synes er tidligt så var det mellem kl. 7-8 om morgenen. Vi blev vækket af de to ledere der kom ind for at synge en hjemmelavet godmorgensang. Så forestil jer to mænd med en guitar der står og synger om morgenen lækkert match! Men jeg endte faktisk med at blive ret vild med den sang, det var en rigtig ørehænger. Vejret var næsten perfekt hele ugen, bortset fra onsdag, der var snestorm så vi kunne næsten ikke stå på ski. Vi valgte alligevel at tage op på en af bakkerne vi kalder Heino, det er en blå bakke. Men stormen var så slem at selvom det gik ned ad bakke kørte man utrolig langsomt fordi vinden var så hård.
Fredag tog vi til Prag for at shoppe det var rigtig fedt, efter nogle timer i Prag, var der jo lige en lang nat i bus igen igen..

Det var en super hyggelig tur, men det var stadig dejligt at komme hjem igen.

En aften på Corso! <3

Hvorfor hader sjællændere og jyder hinanden?

En af dagene i vinterferien, var jeg sammen med en af mine venner fra Sjælland. Og det gav mig en tanke. Hvorfor hader sjællændere og jyder hinanden?  Jeg forstår det virkelig ikke. Dem fra sjælland ser ofte jyder som værende bønder alle sammen, hvad er det for en dum tanke? Sådan er det jo ikke med alle jyder? Vi er lige så langt fremme med alting som sjællændere? Jyder derimod, mener at sjællændere er både dumme, arrogante, snobbede og at de tror de er bedrevidende. Og igen, ja sådan er der nogen der er, men det er jo langt fra alle?

MENNESKER DER ER JO INGEN FORSKEL???
Den eneste forskel jeg kan finde mellem folk fra Jylland og folk fra sjælland, er vores måde at snakke på, hvilket jo ikke er en grund til at hade på hinanden? For det første så syntes jeg at sjællændere burdte ta’ og indse at det faktisk ikke er alle jyder der snakker sønder- eller nordjysk. Ikke engang hvis de bor der. De fleste jyder snakker rigsdansk, men med en svag dialekt efter hvor de kommer fra. For eksempel, i Esbjerg, vi snakker helt normalt dansk, men her hedder det bare ”egos” i stedet for ”ikk” eller ”ikke også” og vi siger ”hvad klok” i stedet for ”hvad tid”
Jyder tror også at alle sjællændere snakker Københavnsk. Og det gør de jo ikke? Det et ikke engang alle sjællændere det har nogen dialekt overhoved.
Efter min mening er der ingen grund til at vi ikke kan lide hinanden. Specielt pga. den dårlige undskyldning alle bruger. Sjællændere kan ikke lide jyder, fordi jyder ikke kan li sjællændere. Og jyder kan ikke li sjællændere fordi sjællændere ikke kan lide jyder.

En Bustur Til Østrig

En Lang Bustur

I ferien var jeg i Østrig, men noget af det der var nyt for mig var ikke, at holde skiferie, men til gengæld busturen derned. Det var spændende ny oplevelse for mig.

Vi startede i Esbjerg, min hjemby, på at vente på bussen. Da den endelig kom, skulle vi skynde os at have alle tingene ind og videre, for buschaufføren sagde at vi skulle skynde os til vores næste stop, i en eller anden lille by på landet, men efter det stop, var der kun Kolding tilbage.

Da vi kom til Kolding, skulle vi over i en anden bus, og vi skulle have alt vores baggage ud, og ind i en anden bus, og det skulle gå tjept. Vi kom da op i bussen i tide, og var der bare 1800 km. Til at vi var der hvor vi skulle være, Hotel Pinzgauerhof, et lille hyggeligt hotel med 4 etager.

På vej derned holdte vi kun to stop, hvilket næsten ikke føles, som noget når man kører ned mod Østrig, men toiletterne i Tyskland er virkelig rene, der er ikke noget galt med dem.

Til sidst har jeg kun to råd, hvis I skulle overveje, at køre derned med bus:

1 Kryds fingre for at det er en dobbeltdækker I skal køre med derned, for de har borde, flere strømstik, hvis I skulle bruge nogle af dem, og bedre sæder, at sidde i.

2 Sørg for, at indstille sæderne rigtigt, for selv et par grader forkert, kan gøre ondt næste dag.

En vinterferie

I min vinterferie har jeg slappet af sammen med familien, jeg har besøgt mine fætre og kusiner som var på besøg hos min bedstemor, der også fejrede hendes fødselsdag på restaurant Parken med familien. Jeg har også fået et nyt skrivebord og en ny seng, og så har vi fået et nyt spisebord og stole i køkkenet, så der gik en dag med at få samlet de ting og sat det hele på plads.
Jeg har ikke lavet meget andet ud over det, jeg har bare slappet af med mine søskende der hjemme.

- Theis

London så det Rykker

Så er vinterferien slut, og man har lige haft et par dage til at finde rytmen igen. Og sikken en vinterferie. Først med fly til Stansted, derefter op til Yorkshire for at besøge en af familiens venner, og så tilbage til London. Og i London er der masser af opleve. Natural History Museum, Greenwich Royal Observatory og M&M-world – anede ikke at det fandtes, men med fire etager er det ikke lige til at overse – bare for at nævne nogle få. Noget af det mere kunstneriske skal dog findes i Barbican Hall og i teatrene og biograferne omkring Trafalgar Square, og begge steder var vi. Først var vi i Barbican Hall og høre New York Philharmonic Orchestra spille Mahlers 9. symfoni – halvanden times forundring over musikken, som, mildt sagt, var noget for sig. Fredag var vi så i Her Majesties Theatre for at se Phantom of the Opera. Hvis man har overværet teaterprøver, så ved man at noget af det sværeste er skiftende, men her var de mestret til perfektion. Ikke én gang kom der et skift, som på nogen måde var det eneste man så før efter Music of the Night, hvilket man, hvis man kender den, ved er et rimeligt stykke inde – noget i retning af en halv time tror, men jeg er ikke sikker – og selv da er det ikke andet end et par sekunder. Nu vil jeg rent ud sige det; når man snakker musik og teater, slår intet London.

Min vinterferie.. :-)

Min vinterferie

Jeg har i min vinterferie tilbragt det meste af tiden på at ”chille” Jeg har ikke lavet noget spænnende her i ugen. Det værste var, da jeg fik af vide at en fra min familie havde haft en blodprop i hjertet. Det rørte mig dybt! :’(

Men af de bedste ting i ferien var da sneen endelig forsvandt.  Yeeaar! :D  Derimod brugte jeg også tid på mine lektier. LEKTIER!? I FERIEN!? :D

Jeg var blandt andet også inde og hjælpe min mormor med at handle ind osv. Det var rigtig hyggeligt. Bagefter fik vi varm kakao. Mmm! Jeg fik også lige købt lotto, men desværre ingen held denne gang. Sidste gang vandt jeg 1149,-! Mega nice! :D Men man kan jo ikke vinde hver gang. Men alt i alt en forholdsvis god vinterferie.

Af: Kian Warming Backs (8.a)

Min Vinterferie

Hej alle sammen :)

I min vinterferie var jeg i Paris sammen med min familie. Vi boede på et lille hotel nær Moulin Rouge. Jeg besøgte mange spændende steder. Ét af stederne var voksmuseet Musée Grevin. Det var ret sjovt, specielt fordi jeg aldrig havde været på et voksmuseum før. Der var mange franske kendte som jeg ikke havde nogen anelse om hvem var, men der var selvfølgelig også nogle internationale stjerner. Der var blandt andet Brad Pitt og Harrison Ford. En af mine yndlingsudstillede var basketballspilleren Tony Parker, som jeg selvfølgelig fik taget et billede med.

Jeg var også på er kirkegård. Det lyder måske mere uhyggeligt end sjovt, men mausoleerne var enorme, virkelig flot udsmykket. På den kirkegård var der en dansker begravet. Det pudsige var at bagpå den halvfesne gravsten stod der hans livshistorie på dansk. Det var mærkeligt at se sit sprog mellem alle de franske inskriptioner.

Selvfølgelig var jeg også ved Eiffeltårnet. Jeg har været der et par gange før, men det er stadig et imponerende bygningsværk. Der var overraskende mange turister, selvom det var en småkold grå torsdag formiddag. Men de havde jo også skoleferie på samme tidspunkt som os.

Louvre var også et af de steder jeg besøgte. Der var så stort og lyst, og alle de kunstværker samlet på et sted… Men jeg blev faktisk overrasket: Mona Lisa er ikke så lille som alle folk går og siger hun er!

Jeg slutter for nu, glæder mig til vi læses ved J

-          Luna

Endnu en vinterferie!

Hejsa folkens

Vores lærer har bedt os om at lave et indlæg om vores vinterferie, så her får I det!

Det hele startede ud med at jeg tog en god lur, som vist ude til højre :D

Ellers skulle jeg igang med at lave mad, for jeg skulle nemlig holde en fødselsdag for min familie. Jeg havde aftalt med min bedstemor at holde det sammen, bare for hyggens skyld. Efter at det var lykkedes at proppe noget af min mad ned i gæsternes sarte maver, var der efter at de var taget hjem en kæmpe opvask. Der var ikke plads til det hele i opvaskemaskinen, så der var nok at gå igang med.

Lidt senere på ugen besluttede jeg mig for, at et eller andet måtte jeg gøre, så jeg tog et smut forbi Århus for at besøge en ven. Vi lavede heller ikke så meget andet end at spise, sove og dovne. Men en af dagene tog vi os sammen til at gå i biografen. Der gik ikke nogen gode film den aften, så vi tog hjem til min ven og så “Alle for en!”. VIGTIGT! I Århus er det svært at finde en butik der har rainbow cookies, så lad vær med at satse for højt på det, når du nu engang får lyst til rainbow cookies, imens du er i Århus :-)

Nå nu vil jeg gå i seng, I må hygge jer! (Hvis der virkelig er nogen der læser det her, så kommenter gerne, så er du bare en sveske!)

Vinterferie i 30 graders varme

Mellem vinterferie og kulde kan der let tegnes en tydelig streg, men i mit tilfælde dette år var sagen en ganske anden; jeg var nemlig nede i Afrikas dejlige varme i godt og vel en uge. Mere præcist var jeg på Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro, og i det omkringliggende område i Tanzania. Kilimanjaro er 5.895 meter høj på sit højeste punkt, og på vejen derop må man gentagende gange høre ordene: ”Pole, pole”, der betyder: ”Langsomt, langsomt” på swahili, blive sagt for at undgå højdesygens ubehageligheder.

Vi mødte både aggressive sælgere, der tilbød smykker og billeder og solhatte, og vi mødte de mest hjælpsomme guides, der gav en hånd, når man var træt og ikke lige selv kunne magte at bære sin taske længere. På natten til den femte dag kom jeg op på toppen, og udsigten bød mest af alt på gletsjere og skyer. Følelsen af triumf over at nå hele vejen var dog fantastisk, selvom de -18° bed, og trætheden gjorde, jeg var tæt på at falde i søvn på stedet.

Da vi kom ned igen, tog vi på en safaritur i Arusha Nationalpark. Der viste blandt andet giraffer, zebraer og utroligt mange flamingoer og aber sig frem for os, og den bumpende vejs støv dækkede os godt og grundigt til, mens vi stod op med kameraer fremme og klar. Udmattelse gjorde bagefter, at den 10 timer lange flyvetur til Amsterdam helt og holdent blev brugt på søvn, men min ferie var utroligt fantastisk, og jeg tror, det blev en af dem, jeg aldrig glemmer.

Alberte

Tur til Aarhus

Endelig var det vinterferie og jeg skulle, i starten af ferien, op til mine storebrødre, som bor i byen.

Det havde jeg ventet på i lang tid, både for afslapningens skyld, men også fordi de bare er fantastiske at være sammen med.

Selve Aarhus by, kan jeg rigtig godt godt lide, for der er altid mange mennesker, og der er altid gang i den. Næsten alle mine yndlings butikker, kan man finde inde i byen og der er bare generelt en hyggelig stemning i gågaden.

Om aftenen kom nogle af mine storebrødres venner – og så var der dømt fodboldaften med det. Vi fik nok i alt, set ca. 3 fodboldkampe på 3 aftener, og de aftener kommer jeg til at savne.

For min skyld kunne jeg have blevet der i meget længere tid, men ferien går bare så hurtig, og lige pludselig skulle man i skole igen.

Nicolaj Kampmann.

Tag-cloud

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.